I øjeblikket kører en underholdende serie på DR1 af Spise med Price programmerne, med fokus de danske egnsretter. Læs mere…
Hvis du ønsker inspiration til en af årstidens madopskrifter, er her en af forårets/påskens egnsretter:
Skidne æg
bondesamfundet faldt påsken i den periode, hvor man skulle til at pløje og så. Det store arbejde krævede et ordentligt kraftfoder, som kunne bestå af “Plovgrød”, “Harvekager” og “tromleæg”. Kælenavne, der dækker over hhv. risengrød, skidne æg og æbleskiver. Den gang var der færre – og anderledes – retter, end vi er vant til i dag. Alligevel forstod vore formødre at skabe en vis variation, fx ved at kombinere råvarer, som vi i dag næppe ville sætte sammen. Påsken er også den tid på året, hvor hønsene atter lægger æg – og derfor kunne man smovse lidt mere end sædvanligt. Æg var ellers ikke nogen daglig spise, det var festmad – fx i form af æggekage el.lign. Men til påske hvor æggeforsyningerne var større, kunne man spise dem hårdkogt, og mange folkemindeoptegnelser fortæller, at tjenestefolkene fik et vist antal æg som en slags “påskebonus” – altså lidt på samme måde, som man fik æbleskiver til jul.
Skidne æg med spinat
4 portioner
300 g frisk ny spinat
4 æg friske og store
1 spsk smør
1 spsk hvedemel
2 dl mælk lidt groft salt og cirka 1 spsk. grov sennep, f.eks. fiskesennep Tilbehør: godt rugbrød
Pil stilkene af spinaten og skyl den fri for jord i koldt vand. Lad spinaten dryppe af. Bring 1/2 l vand i kog og læg forsigtigt æggene ned i det kogende vand. Læg tætsluttende låg på. Kog æggene smilende 6-7 minutter. Læg æggene i koldt vand før de pilles. Smelt smør i en gryde ved middel varme. Pisk melet i til alt smørret er suget op. Pisk mælken i lidt ad gangen. Pisk konstant til blandingen er jævn og klumpfri. Kog ved svag varme i ca. 5 min., mens sovsen piskes for ikke at brænde på. Vend skyllede spinatblade i og lad dem falde sammen, det tager 1-2 minutter. Smag til med salt og sennep
Velbekomme…
De øvrige sider her på hjemmesiden handler om madopskrifter fra oldemor eller tip-oldemors tid – retter fra perioden slutningen af 1800-tallet og frem til omkring 1920 – for først da, begyndte man for alvor at skrive hverdagsretterne ned.
Egnsretterne afspejler hvilke råvarer, der var tilgængelige på egnen i den periode. Nær kysten finder man derfor mange retter med fisk og skaldyr. Længere inde i landet indgår derimod flere grøntsager og kød fra husdyr i retterne.
I egne nær Danmarks grænser ses inspiration fra nabolandene, og i egne med mange indvandrere, som fx polakkerne på Lolland og hollænderne på mager, har vi naturligvis også fået en masse madopskrifter fra deres hjemlande.
De danske egnsretter er en vigtig del af den danske kulturskat. Bogen “Danske egnsretter – Snysk, Kjylar og Mikmuskage” er den første egentlige, kogebog der har taget højde for moderne mål og mængder, og alle retterne er afprøvet i et moderne køkken.